Om Irene
Forkvinde, Lederforeningen i DSR
Jeg er sygeplejerske, leder og forkvinde for Lederforeningen helt ind i hjertet.
Der er kort fra ide til handling og min største styrke er, at når jeg starter et projekt, gør jeg det også færdigt. Jeg sætter ambitiøse mål og hader middelmådighed!
Jeg brænder for sygeplejen og dens udvikling både som profession og som en vigtig del af det danske velfærdssamfund. Jeg brænder for at skabe bedre arbejdsvilkår og rammer for sygeplejersker, ledende sygeplejersker og sygeplejestuderende. Jeg brænder for at det skal blive i min tid, at der kommer reel ligestilling i Danmark, for ligeløn og ligeløn for ledelse og for højere løn til alle sygeplejersker! Jeg brænder for et stærkt DSR!
Jeg er stolt af at have stået i spidsen for at få Lederforeningen i DSR til at blive en stærk forening for ledende sygeplejersker og dermed styrke fællesskabet i DSR. Og jeg er stolt af, som en af de eneste i landet, at kunne sige, at jeg har forhandlet løn og vilkår for alle ledende sygeplejersker i alle kommuner, på hvert et hospital og i hver en region - det har givet mig et kendskab til sundhedsvæsenet i hele landet, gode forhandlingsresultater, gode relationer til medlemmerne og som sidegevinst et ret godt kendskab til den danske geografi.
Hvis du gerne vil lære mig endnu bedre at kende, kan du læser mere længere nede
Du kan tage den korte version, og blot læse mit CV
Eller du kan læse hele min karriere historie, fra min tid på sygeplejeskolen til denne valgkamp om posten som forperson i DSR
Min vej fra Slagelse Sygeplejeskole til ønsket om at blive Forperson for Dansk Sygeplejeråd
Om at gribe chancen og gøre noget ved det, der irriterer en… hvad der har formet mig, til den der kan få DSR igennem det næste år med stort fokus på sygeplejerskerne og sygeplejen, trepartsforhandlinger, OK24, mangel på sygeplejersker, arbejdsmiljø der skal forbedres og et DSR der skal fornys for at få følgeskab af medlemmerne og meget mere…
Det startede på Slagelse Sygeplejeskole
Da jeg startede på Slagelse sygeplejeskole, troede jeg, at mit drømmejob som sygeplejerske ville være at arbejde indenfor pædiatrien, evt. videreuddanne mig til sundhedsplejerske og så bruge det til at redde børn i U-lande – den perfekte uddannelse til både at se og være en del af hele verden og samtidig gøre en forskel for mange, i en del af verden, der har brug for hjælp.
Fagpolitisk aktiv med det samme
Jeg blev lige fra starten af studiet aktiv i og formand for Talskollegiet på Slagelse Sygeplejeskole og i nogle år også formand for og aktiv i SEFB – det der nu er blevet til SLS.
I disse fællesskaber af aktivistiske unge sygeplejersker in-spe, talte vi også om de mange specialer og karriereveje, der er indenfor sygeplejen og da jeg stod som stolt nyuddannet sygeplejerske, blev mit første job meget langt fra pædiatrien:
Jeg startede på nyretransplantationsafdelingen på Rigshospitalet i et barselsvikariat.
Fra sidste praktik til første job – Nyretransplantationsafd. på Rigshospitalet
Fra provins til hovedstad i bogstavelige forstand… Min afsluttende praktikperiode var på Langtidsmedicinsk afdeling på Korsør Sygehus – en fantastisk afdeling, hvor der var mulighed for at yde en værdig sygepleje til patienterne – og på et lillebitte – nu for længst lukket sygehus, hvor vi alle var nødt til at bidrage på tværs af alle opgaver, men som samtidig betød, at vi alle kendte hinandens kompetencer og ressourcer – et godt læringsmiljø, jeg godt kunne unde alle studerende i dag. Så da jeg kom til Rigshospitalet, til en højt specialiseret afdeling, på et hospital, der alene i antallet af ansatte var større end den by, Vemmelev, jeg boede i, var det meget tydeligt hvad kultur og kontekst gør ved mulighederne for at yde sygepleje…
Afdeling 2.13.4 på Rigshospitalet var det perfekte første job, som nyuddannet sygeplejerske. Her var godt arbejdsmiljø, fantastisk dygtige kollegaer, godt læringsmiljø og en afdelingssygeplejerske, der på den gode måde, stillede krav til, at vi udviklede os både som mennesker og sygeplejefagligt. Det gav mig en rigtig god mulighed for at tage alt det gode fra en langtidsmedicinsk afdeling ind på en højt specialiseret afdeling – det viste sig jo tydeligt, at noget af den nære relations skabende sygepleje, jeg havde med fra min tid i Korsør, var et rigtigt godt fundament for helhedsplejen omkring patienten.
Man kunne tro, at det var smitsomt at være i et barselsvikariat – i hvert fald blev jeg gravid. Mit vikariat udløb, og imens jeg selv havde barsel, omkom min mand i en faldskærmsulykke. Nu som alenemor, gav det ingen mening med 1½ times transporttid hver vej.
Karriereskift 1 - Plejehjem
Dette skulle blive starten på et karriere- og specialeskift, som måske var lidt tilfældigt, men som måske var det heldigste der er sket for mit fremtidige virke som sygeplejerske.
Man kan lave nok så mange karriereplaner og gruble over hvilke speciale man skal vælge. Man kan sætte nok så mange kriterier op for, hvad man gerne vil opnå og planlægge vejen dertil – men for mig handler det i højere grad om at være åben og mærke efter.
Jeg startede således som 1. Assistent på Lützensvej Plejehjem i Korsør – og jeg elskede det. Der var så mange muligheder for at gøre noget godt for og med beboere og personale. Jeg blev valgt til tr og fik mulighed for at være med til udviklingsarbejde i hele kommune, være med i uddannelsen af Sosu hjælpere – og Assistenter, uddannelse af sygeplejestuderende.
Karriereskift 2 - Diplom i ledelse og første lederjob
Alt dette førte til en diplomuddannelse i ledelse og mit første lederjob som leder af Kirke Stillinge Plejehjem og hjemmeplejedistrikt.
Udover at drive og udvikle plejehjemmet og det tilhørende hjemmeplejedistrikt, var det også en tid med sammenlægning af distrikter og plejehjem og nybyggeri i Slagelse kommune – en cocktail der om noget viste, hvor vigtigt det er at lederen er sammen med personalet om at finde de gode løsninger – og der var jeg mere end privilegeret med de bedste medarbejdere.
Efter sammenlægning og nybyggeri var tiden kommet til at jeg skulle prøve kræfter med noget helt andet.
Karriereskift 3
Samarbejde mellem det private erhvervsliv og Korsør Kommune
Muligheden for at lede et projekt hvor langtidssygemeldte borgere skulle tilbage på arbejdsmarkedet dukkede pludseligt op. Projektet var puljefinansieret fra beskæftigelsesministeriet.
Det var det bedste bevis på at helhedstænkningen i sygeplejen krydret med noget kreativitet og evnen til at se muligheder frem for begrænsninger kan skabe gode resultater.
Med projektet opstod en mulighed for lave et samarbejde mellem det private erhvervsliv og Korsør kommune.
Projektet var en succes. De fleste deltagere kom tilfredse tilbage i arbejde, kommunen sparede adskillige millioner. Jeg kunne bevise at dette var en god måde at vende tilbage fra en langtidssygemelding for alle parter og jeg udviklede projektet til fremadrettet også at kunne medvirke til rehabilitering tidligere… Alligevel stoppede projektet, for Kommunen kunne ikke finde de 600.000 kr. der skulle til for at glæde en del borgere, og spare en masse penge.
Læring.
Denne oplevelse har jeg taget med mig videre i den måde jeg mener, vi skal investere i vores nære- og sammenhængende sundhedsvæsen: Vi skal stoppe med at arbejde i kasser – det give jo ingen mening, at den ene kasse rent faktisk er udelukket fra at spare penge, på en måde som ovenikøbet er gavnlig for borgere og patienter, fordi en anden kasse er lukket!
Karriereskift 4 Plejehjem igen
– nu i det private
Refleksion.
Og hvad vil jeg med dette indlæg – jeg vil sige at både gennem uddannelse og arbejde, har min karrierevej måske ikke ligefrem været planlagt – men den har været lærerig og jeg har aldrig fortrudt et eneste valg.
Med et lukket projekt, trak ældreplejen i mig igen – denne gang den private del af ældreplejen og jeg blev leder af Margrethe Hjemmet i Roskilde. Det første friplejehjem i Danmark, opstået i en tid, hvor lovgivningen for drift af friplejehjem endnu ikke var på plads. Det var mit erklærede mål at det skulle være Danmarks bedste plejehjem - og for mig var det også beviset på, at alt det jeg kunne og gøre på Margrethe Hjemmet ville jeg også have kunne gøre på et kommunalt plejehjem, men På Margrethehjemmet var vejen til handlingsmuligheder dog anseeligt hurtigere, hvilket passede SÅ godt til mit temperament.
Af alle de mange fantastiske minder og erfaringer jeg tager med herfra, er det vigtigste: hvis du vil det nok, kan alt lade sig gøre – men du skal finde nogle der vil det sammen med dig. Ingen kan blive en succes alene.
Jeg havde heldigvis det skønneste personale at skabe succes sammen med – og det gør det også endnu sjovere at komme i mål og så kunne fejre det med dem der var med hele vejen.
Karriereskift 5 – Formand for den nystiftede Lederforening i DSR
Imens jeg stortrivedes på Margrethe Hjemmet besluttede kongressen i DSR, at der skulle stiftes en Lederforening. Da jeg som ledende sygeplejerske og medlem af DSR, længe havde været træt af den måde lederne var repræsenteret af DSR, var det en kærkommen beslutning. Resten er jo så historie – jeg blev valgt som den første formand for Lederforeningen og har bygget den op fra ingenting, til der hvor vi er nu. Det har været nogle lærerige år for mig og de ledende sygeplejersker, hvor vi sammen har formet en Lederforening, der kan være der for lederne og sammen med lederne, som en naturlig del af DSR.
Endnu et karrierevalg, jeg ikke havde planlagt – men som jeg ikke har fortrudt på noget tidspunkt.
Karriereskift 6 på vej? Forperson for DSR
Og nu er der så en ny situation – valg til Forperson for DSR i en tid hvor DSR står midt i en orkan og hvor vi alle forventer at orkanen ta´r til i styrke…
Med den viden og erfaring jeg har opbygget gennem min karriere og ikke mindst gennem min tid i Lederforeningen – er jeg SÅ klar til at stå i spidsen for DSR gennem det næste års mange udfordringer.
Hvad er jeg mere end
Sygeplejerske
Leder
Forkvinde for Lederforeningen i DSR
og Forpersonkandidat.
Jeg er også mor og bonusmor, hustru, veninde, nabo, datter, storesøster, borger, forbruger, pårørende, handyman, festudvalgsmedlem i grundejerforeningen…
At være sygeplejerske, er for mig, ikke bare noget man arbejder som, det er noget man er – på sammen vis, er leder ikke et job, det er noget man er, forkvinde for Lederforeningen er mere end et job, der er noget jeg er og sådan tænker jeg også, jeg vil være som Forperson for DSR.
Når det så er sagt, er det ikke det samme som at jeg altid arbejder – men jeg er altid i gang med noget.
Jeg er til fest og farver, jeg elsker hverdagen, jeg elsker at rejse, jeg er vild med at holde ferie, jeg kan sy og strikke, lave papirblomster, bage og lave og mad, arrangere fester og events, jeg kan male, mure, snedkerere, lægge fliser og klinker - ude som inde, jeg kan køre bus og lastbil, cykle, stå på ski, løbe, gå, svømme og dykke, jeg kan li´ at synge og danse – og lover aldrig at optræde med hverken sang eller dans.
Jeg er stor fan af kriminalromaner og fjernsynsserier - læser også faglitteratur og ser tv-aviser og dokumentarer 😊er endelig konverteret til lydbøger og podcast, hvilke giver en fantastisk fornemmelse af at kunne være flere steder på en gang – man kan i hvert fald lave meget andet imens man ”læser”.
Jeg er gift med Tønnes og tilsammen har vi den skønneste sammenbragte familie med fem børn, fire børnebørn + et på vej.
