Fra OK21 over trepartsforhandlinger til OK24
Her er et nogle af mine refleksioner over: ”Fra OK21 - til lønstrukturkomite´ - til trepartsforhandlinger - og til hvad sker der med ligeløn og mere løn til Sygeplejerskerne...”
Mange sygeplejersker er stadig vrede over, at der kom et regeringsindgreb for at afslutte vores strejke i 21 – og lige så vrede over, at DSR gik med til at nedsætte en lønstrukturkomite – i stedet for at vi blev ved med at kæmpe og så havde fået en lønstigning med det samme.
Så for mig at se, er det store spørgsmål, hvad jeg kan gøre for, at vi kan bruge lønstrukturkomiteens resultater til noget?
Der er i mellemtiden sket en del – f.eks. er der kommet en rapport fra Robusthedskommissionen, med fokus på mangelsituationen i sundhedsvæsenet og den 16.9 var Statsminister Mette Frederiksen i Medierne og fortælle, at der ved trepartsforhandlingerne særligt vil blive brugt penge på Sygeplejersker, Pædagoger, SOSU-assistenter og fængselsbetjente.
Den korte forklaring hertil er, at der er mangel, at lønnen ikke er tilsvarende det arbejde der løftes, og særligt, at det er skævt, at arbejde med mennesker er dårligere lønnet og dermed ikke så prestigefyldt, som andet arbejde i f.eks. det private eller i brancher, der ikke arbejder med nær menneskekontakt.
Nu krydser jeg indledningsvis fingre for, at opstartsmødet i trepartsforhandlingerne tidligst er den 30.9 – for jeg vil meget gerne være med fra starten...
Så til spørgsmålet:
Jeg vil få trepartsforhandlingerne til at handle om både ligeløn og mangel på arbejdskraft – kun sådan kan vi få tilgodeset sygeplejerskernes lønefterslæb samtidig med at der også kan ses på øvrige kvinde dominerede fags lignende lønefterslæb.
Da vi i konflikten i 21 nåede frem til at vi sammen med Regeringen, Danske Regioner og KL (arbejdsgiverne) og fagbevægelsen kunne nedsætte en lønstrukturkomite, der skulle arbejde hurtigt med grundige analyser af lønindplaceringer mellem faggrupper, synes jeg det var stort. Jeg tænkte, at det en gang for alle ville vise, at vi ikke har ligeløn i Danmark, og at det måske var den bedste chance for i min levetid, endelig at få reel ligestilling i Danmark og dermed også ligeløn.
At arbejdet i komiteen trak ud, er der mange grunde til, men min skuffelse var ligeså stor, som dem der aldrig har troet på, at det var andet end en syltekrukke!
jeg er ærgerlig over, at komitéen ikke har arbejdet ud fra en analysemodel hvor der er set på løn uden genetillæg. Jeg er ærgerlig over, at de ledende sygeplejerskers løn er lagt sammen med sygeplejerskernes, men at man ikke tilsvarende har taget de ledende overlægers løn med i puljen sammen med yngre læger –
Jeg forstår ikke, at når man analyserer med tre parametre: LEU - Ledelse, erhvervserfaring og uddannelse, at der så ikke også laves grundige sammenligninger mellemfaggrupperne, så der også blev set på ligeløn for lige ledelse, bare for at nævne nogle at de ting jeg synes er særligt uforståelige.
Så jeg synes det samlede resultat, trods grundige analyser ikke skabte den klarhed der skal til i kampen for ligeløn.
Men når det er sagt, så er der jo tal for sygeplejerskelønninger med og uden genetillæg med i rapporten – det er bare med i et bilag. Så der er tal der understøtter vores fremadrettede kamp for ligeløn.
Nu skal rapportens tal så bruges til fordeling af midler ved de kommende trepartsforhandlinger – og her kommer den næste udfordring, for her tales der om udfordringerne ved manglen på arbejdskraft .
Det er en mangel der gælder alle faggrupper både i det private og i det offentlige – altså et generelt problem.
Men i min optik er løsning af en ligelønsproblematik mellem mande- og kvindedominerede fag ikke det samme som at løse en mangelsituation.
Derfor vil jeg bidrage til, at når der kommer et kommissorie for, hvad der reelt skal komme ud af trepartsforhandlingerne, at begge problemstillinger tilgodeses – for på den måde vil det alligevel give mening, at der blev nedsat en lønstrukturkomite´, og så bliver det forhåbentligt alligevel til et gennembrud for ligelønnen, vi fik med i OK21